Tatemono

Min E46 330Ci er til salg.
Det er ikke med glæde, at jeg sælger den - faktisk er jeg ret ked af, at skulle af med den. Sagen er, at jeg langt om længe fik mig taget sammen til at finde og købe den E46 M3, som jeg havde ønsket mig i snart mange år.
Ind i mellem har jeg set på en mulig M3, men som oftest på vej hjem fra "testen" tænkt, at min 330Ci kørte så godt og aldrig havde problemer, at det ville være åndssvagt at skifte den ud - og så oven i købet betale en masse penge for det. 
Egentligt er det stadigvæk åndssvagt, objektivt set, men jeg bliver jo ikke yngre og pludselig kan det blive for sent. Det har jo ikke meget mening, at sidde på alderdoms-hjemmet og fortryde det, man ikke fik gjort mens man kunne.
Så jeg har altså taget "springet" - og nu står der to E46, en M3 og en 330Ci, i carporten, mens konens bil står udenfor. Det er ikke holdbart. Jeg kunne have ønsket, at konen ville have 330'eren, men det er en Coupé og det er ikke smart med børnebørn osv. Desuden bryder hun sig ikke om at køre en bil med så mange kræfter. 
Summa må jeg gå den tunge vej og sælge min dejlige 330Ci - og se at komme igang med at få den nye op på samme høje vedligeholdelsesstandard som den gamle for jeg har det meget skidt med fejl og mangler.